Du har helt sikkert hørt ordene før, set nogle ultranørdede folk blive meget velhavende, og sikkert også drømt om at du havde købt en håndfuld bitcoins for en slik tilbage i 2013.
Aftenens tema
Hvad er Blockchain? hvad kan det bruges til? Hvad er kryptovaluta? er de virkeligt noget værd? Hvor opstår værdien? Og hvad er fremtiden for dem?
Det er nogle af de emner som Henrik Hierl, vil gøre os allesammen klogere på.
Om Henrik Hierl
Henrik har beskæftiget sig inden for Blockchain og kryptovaluta både i Danmark og Schweiz, bla. I Bitcoin Suisse, hvor han har arbejdet fra 2017 til 2024.
Vi glæder os til en spændende aften.
Frivillig donation:
Det er gratis at deltage i arrangementet, men du er mere end velkommen til at donere et frivilligt beløb. Ved at donere et beløb, støtter du lokalforeningen Liberal Alliance Frederiksberg, hvilket hjælper os med fortsat at kunne holde arrangementer som dette. Du kan donere et beløb ifm. din tilmelding, men du er også altid velkommen til at anvende vores MobilePay.